Rejsebetingelser - Online
Bookingsiden udbydes af Guestbox ApS, Marselisborg Havnevej 32,2., 8000 Aarhus C. Overnatningsstederne har forpligtet sig til at have de bookbare overnatningsmuligheder til rådighed og er derfor ansvarlig herfor. Der er ikke inkluderet nogen form for transport.
Bestilling / Aftalens indgåelse
Bestilling foregår online på Anholt-booking.dk og bekræftes på skærmen og pr. e-mail til kunden. Guestbox ApS har ret til at afvise en bestilling i tilfælde af indtastningsfejl eller systemfejl. Herefter hæfter kunden for bestillingen og bekræfter samtidig de generelle betingelser, der gælder for det købte ophold. De i bestillingen angivne informationer er en del af aftalen og bør derfor læses nøje igennem inden betaling foretages.
Rejsens pris
Opholdets pris omfatter samtlige i bestillingen nævnte ydelser inkl. moms og evt. miljøgebyrer.
Der må aldrig, uden skriftlig aftale med Udlejer, bo flere personer i ferieboligen end angivet ved bestillingen. Særlige ønsker vedr. ophold på Casablanca Hostel eller Pakhuset Anholt aftales direkte med overnatningsstedet pr. mail eller telefon. Kontaktinformationer fremgår af den bekræftelsesmail, der tilsendes.
Betaling
Hele opholdet betales online via en sikker forbindelse ved bestilling. Der er ikke inkluderet nogen afbestillingsforsikring, hvorfor kunden hæfter for bestillingen.
Voucher
Den tilsendte email gælder som voucher på overnatningssteder. Voucher til overnatningssteder SKAL medbringes på rejsen. Rejserne kan ikke kombineres med andre rabatter eller tilbud hos de enkelte udbydere.
Anholt færgen
Husk at tjekke Anholt Færgens sejlplan på www.anholtfergen.dk, da den ikke sejler hver dag uden for sæsonen.
Reklamationer
Klager vedr. overnatningsstedet skal meddeles til Guestbox ApS (ved ophold i feriebolig) / Casablanca Hostel / Pakhuset Anholt. Telefonnumre fremgår af bekræftelsesmailen. Alle klager skal meddeles så snart de opstår, så disse kan afhjælpes. Kan det ikke lade sig gøre, skal eventuel tilbagebetaling eller deltilbagebetaling af lejen aftales inden afrejsen. Klager, som frembringes efter hjemrejsen, kan ikke tilgodeses.
Personlige data
Ved accept af købebetingelser, erklærer kunden sig indforstået med, at data vedrørende købet må anvendes til statistisk brug hos udbyderen. Data vil ikke blive videregivet eller solgt til tredjepart, eller på nogen måde anvendes i markedsføringsøjemed.